Disse avancerede niveausensorer fra Keller er udviklet til kontinuerlig måling i væsker som grundvand, overfladevand, spildevand og brændstof. Med digital signalbehandling (RS485/Modbus eller SDI-12), høj nøjagtighed og dokumenteret langtidstabilitet leverer de pålidelige data selv under krævende driftsforhold. Robust konstruktion i rustfrit stål (AISI 316L), IP68-klassificering og integreret lyn- og overspændingsbeskyttelse sikrer lang levetid i felten – ofte uden behov for vedligeholdelse i mange år.
Sensorerne dækker et bredt trykområde (fra 0–0,3 op til 0–30 bar) og udmærker sig ved præcision helt ned til ±0,05 %FS. De fleste modeller har både digital og analog udgang og kan integreres direkte i eksisterende SRO-/SCADA-systemer via Modbus RTU. Udvalget inkluderer også sensorer med kompakt design til snævre installationer samt versioner med integreret temperaturmåling.
26Y: Slank og kompakt niveausonde med høj nøjagtighed og SDI-12 interface – velegnet til miljø- og grundvandsmålinger.
36XiW: Intelligent vandstandssensor med SDI-12 eller RS485, høj stabilitet og indbygget temperaturmåler – ideel til avanceret overvågning.
36XS: 16 mm hydrostatisk niveautransmitter / pejlesonde udviklet specifikt til vandforsyning, vandværker og vandboringer. Den ultrakompakte diameter gør den særligt velegnet til pejlerør med lille indvendig diameter og dybder fra 10 til 100 meter, hvor større sensorer risikerer at sætte sig fast. 36XS er en robust og driftssikker løsning til pejling af grundvand og råvand i boringer og kan leveres med 4–20 mA og RS485 Modbus. Modellen fungerer som direkte erstatning for MJK Expert™ 700 Hydrostatic Level Transmitter, som tidligere blev anvendt på mange danske vandværker.
36XW: Toppræcis sondemåler med RS485/Modbus og analog udgang – velegnet til vandtanke, procesvand og grundvandsmonitorering.
Datablade









