Denne artikel tager udgangspunkt i en opgave, der har handlet om at hjælpe en kunde med at tjekke nødagtigheden af en magnetisk PEM 1000 flowmåler. Kunden anvender til hverdag den magnetiske flowmåler til at sikre, at deres pumpe lever op til specifikationerne, hvilket er afgørende for deres forretning. Netop derfor er det vigtigt, at nøjagtigheden af deres flowmeter tjekkes regelmæssigt. Til at verificere om den magnetiske flowmåler måler korrekt, medbragte vores teknikere en clamp-on KatFlow 230 ultralydsbaseret flowmåler.Opgaven handlede derfor ikke om at kalibrere deres referenceflowmåler, men i stedet blot at tjekke om clamp-on flowmåleren og den magnetiske flowmåler måler lignende flowrater. Er forskellen mellem de målte flowrater mindre eller lig 3%, må det antages, at referenceflowmåleren måler nøjagtigt. Er der mere end 3% afvigelse mellem de målte flowrater, skal der højst sandsynligt laves en grundigere undersøgelse og/eller kalibrering på den magnetiske referenceflowmåler – denne typer opgaver løser vi også.
Billede ude fra procesanlægget, hvor målingen er blevet foretaget.