Energi
Hos Tech Instrumentering har vi over en lang årrække leveret et stort antal løsninger til energimåling. Typisk vil vores produkter måle på flowraten for et procesmedie (eksempelvis brændstof, kølevæske eller trykluft). Flowraten kan herefter omsættes til et energiforbrug.
Kontakt os gerne via mail eller telefon for at høre nærmere om, hvilke muligheder der findes inden for energimåling til netop din opgave. Du kan også læse nærmere om udvalgte produkter til energimåling i nedenstående.
Varme- og kølevæske
Clamp-on flowmålere fra Katronic er industriførende flowmetre inden for ultralydsbaseret flowmåling. Vi har gennem årene løst mange opgaver ved hjælp af clamp-on flowmåling og måling på varme- og kølevæske er en af disse typer opgaver. Clamp-on målingen er pålidelig, nøjagtig og udføres udenpå procesrørene. Derved er det ikke nødvendigt at stoppe processen for at udføre en flowmåling.
Billedet viser en monteret KATflow 100 clamp-on flowmåler.
Brændstofmåling
Til måling af energiforbrug i f.eks. skibsindustrien, er KRAL flowmålerne oplagte. Ved at kende flowraten for brændstof tilført en motor, kan energiforbrugt og derved effektiviteten (nyttevirkningen) for motoren findes.
Oversigt over KRAL flowmålere til måling af brændstofforbrug.
Damp
Vores løsninger giver dig mulighed for nøjagtigt at overvåge hvor meget damp, der anvendes i et procesanlæg. Kun ved at kende mængden af anvendt damp, er det muligt at optimere processen. Det er vores erfaring, at der er store penge at spare ved at installere en flowmåler til damp, og vores løsninger betaler ofte sig selv hjem, mange gange. Til måling på damp anbefaler vi InnovaMass 240.
Billede af InnovaMass 240 fra Sierra.
Trykluft og gasflow
Til energimåling på trykluft anbefaler vi vores produkter fra Sierra. Sierra leverer de mest nøjagtige termiske masseflowmålere på markedet og sætter derfor standarden inden for flowmåling på bl.a. trykluft. Flowmålerne er designet til industriel anvendelse med ingen bevægelige dele, bredt turndown område, lavt tryktab og særdeles høj nøjagtighed.
Vi forhandler et bredt udvalg af termiske masseflowmålere, som egner sig til forskellige måleområder og processer.
Billedet viser QuadraTherm 640i og 780i, som er eksempler på termiske masseflowmålere.
Vand
Til energimåling for vand er det nødvendigt at kende flowraten. Hertil er den magnetiske PEM-1000 flowmåler en oplagt mulighed. Med det magnetiske måleprincip, opnås en holdbar og nøjagtig flowmåler med lav vedligeholdelse.
Billedet viser den magnetiske PEM-1000 flowmåler.
Energi – effektiv overvågning og optimering af energiforbrug
Energiovervågning er afgørende for virksomheder, der ønsker at reducere omkostninger, optimere drift og bidrage til en bæredygtig fremtid. Men hvordan sikrer du præcis måling og analyse af dit energiforbrug? I denne guide ser vi nærmere på de forskellige løsninger, vi tilbyder inden for energi, og hvordan de kan hjælpe dig med at få fuldt overblik over din energianvendelse.
Hvorfor er energimåling vigtig?
Energimåling er ikke kun en nødvendighed for at overholde lovgivningskrav – det er også et vigtigt værktøj til at identificere besparelsespotentialer og optimere driften. Ved præcist at måle energi- og effektforbrug kan virksomheder løbende overvåge deres energianvendelse, reducere spild og tage datadrevne beslutninger.
Ofte snakker man om forskelligt energi forbrug. Komfort eller proces / produktions energi, det kan være air con til kontorer, værksteder, opholdsrum, kantiner osv. Typisk er det enten varme/køle pumper, eller vandbårne anlæg som radiator anlæg. De vandbårne anlæg er dem vi kender som fjernvarme, men de sidste år er der også flere steder kommet fjern køling. Ligegyldigt om det er luft eller vandbåret energi anlæg, om det er et varme- eller kølesystem, er det vigtigt at have styr på målingerne til energi beregningen.
Den anden type energi vi snakker om, er proces energi. Det kan være damp eller varme der bruges til inddampning, køle anlæg til produktion eller lager, eller varme hygiejnisering, langtidsholdbar UHT mælk der kortvarigt har været opvarmet til 135 grader C. Pumpe energi til produktion, varme eller køl er ofte en overset energi sluger. Ofte køre pumper på et dårligt sted af pumpe karakteristikken, virkningsgraden kan være under 50%. Hvis ikke der målers flow, tryk, temperatur og beregnes energi, er der stor risiko for et sort energitab. Pumpe flow og energi kan med fordel foretages med en clamp on flowmåler. Enten en model der er transportable / bærbar. Eller en stationær clamp on ultralyds flowmåler.
Trykluft er en af de største energislugere. Internationale data viser at 30-50% af den energi der bruges på trykluft, går tabt. Derfor er det vigtigt at lave flow måling på trykluft. Trykluft flowmåling kan foretages enten som indbygnings flowmåler, dvs. den kommer med enten flanger eller gevind, og den anden mulighed er indstiks flowmåling. Her findes forskellige typer af indstiks flowmålere til trykluft. Alt efter rør dimension, tryk i anlægget og hvilket output signal der ønskes.
Damp energi og flow er også vigtigt at holde styr på. Damp flow måling og damp energi måling, kræver at man har det rette udstyr, og en forståelse af hvordan man måler damp. Det er ikke en lineær funktion, så her skal man både måle flow på damp, tryk, temperatur, samt energiindholdet i kondensatet. På den måde kan man måle damp flow/energi meget nøjagtigt, både som netto og brutto energi.
Proces energi kan også fortælle noget om driften af ens produktions anlæg. Man kan lave nøgle tal, der kan fortælle om energi/produkt, kW/kg produkt eller i anden enhed. Hvis der bruges for meget energi pr produkt enhed, kan der være noget galt.
Hvilke typer energimålere findes der?
På vores hjemmeside tilbyder vi forskellige typer energimålere, som kan dække alt fra elforbrug til varme- og køleanlæg. Her er et udvalg af vores produkter:
Energimålere til elforbrug: Disse målere anvendes til at overvåge elforbruget i installationer og hjælper med at identificere energislugere samt vurdere effekten af energibesparende tiltag.
Bærbar el energi kan foretages med ampere tang eller tænger samt en effekt beregning.
Varme- og kølemålere: Disse instrumenter måler energiforbruget i varme- og kølesystemer og bruges typisk i bygninger med centralvarmeanlæg eller industriprocesser. Her måler vi flow, samt 2 x temperatur. Ud fra disse data kan vi beregne energiforbruget Q = m * c * ∆T. Hvor Q er den afsatte energimængde i W eller kW. c er varmefylden udtrykt i kJ/kg*C, for vand er den 4,19 kJ/kg*C og bruges den på køleanlæg med glykol i er den typisk omkring 3,5-3,9 afhængig af glykol % eller indhold. Ofte ser vi fejl fordi der ikke bruges den rette varmefylde.
Til dette formål findes der clamp on flowmålere, og clamp on temperatur. Så flow og energimålingen kan foretages på eksisterende anlæg uden produktions stop og tømning af anlæg. Dvs. flow og energi måling uden på rør og uden indgreb. Dette gælder alle materialer af rør og alle væsker.
Damp flow og energi måler Her bruger vi ofte Vortex / Vortek flowmålere med indbygget dampcomputer og energi beregner. Disse Vortex flowmålere er specielt velegnede til proces damp og kan kompensere for tryk og temperatur. De kan også tage hensyn til energien i kondensat og derved lave en netto energi flowmåling.
Alternativ til en Vortex flowmåling er en differenstryk flowmåling på damp. Typisk bruges med en dP tryk transmitter sammen med en måleblænde, også kalde en orifice. Hertil kommer så en damp computer hvor der også skal måles tryk og temperatur til kompensering.
Hvis man har styr på sine dampmålinger, kan man måle på både våd damp, mættet damp og overhedet damp. Dampcomputeren finder selv frem til ental pien.
Multifunktionelle energimålere: Disse målere kan registrere flere forskellige energityper samtidig, hvilket giver et samlet overblik over energiforbruget i større anlæg.
Fjernovervågede energimålere: Med disse målere kan energidata indsamles og analyseres eksternt via trådløse forbindelser. Dette giver mulighed for løbende monitorering uden fysisk adgang til installationerne.
Alle vores energi målere, hvad enten det er på vand, køl, varme, damp, olie, gas, trykluft eller andet, kan arbejde sammen med fjernovervågnings systemer, typisk gives der mA, puls, Modbus eller anden output til et IOT dataopsamlings system, en plc, et SRO eller CTS anlæg, som så kan sende energi data op i skyen (Cloud), hvorfra der kan sendes energi rapporter, alarmer eller anden info.
Hvordan vælger du den rette energimåler?
Valget af energimåler afhænger af dine specifikke behov. Skal du overvåge elforbruget i en enkelt bygning eller energiforbruget i en hel produktionslinje? Det er vigtigt at tage højde for parametre som spændingsniveau, ønsket målepræcision og muligheden for datalogning og fjernovervågning. På væsker som til køle eller varme anlæg, luft eller gas, damp og andet. Er det vigtigt at kende tryk, temperatur, flow områder, rør dimensioner, ønsker til output og om der er krav til godkendelser. Det kan være Atex, Ex, IECEx, Sil 1/2/3 eller andre krav.
Har du brug for hjælp til energimåling?
Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at vælge den rette energimålingsløsning, står vores eksperter klar til at hjælpe dig. Vi tilbyder professionel rådgivning, så du får den løsning, der bedst matcher dine behov.
Kontakt os i dag på telefon +45 8739 2600 eller send en mail til info@tech.dk.
Vi glæder os til at hjælpe dig med præcis og pålidelig energimåling!