MB står for ”Metrology Block” og af navnet kan udledes at dette er en kalibrator, der oftest anvendes på laboratorier hvor man ønsker en højere nøjagtig end eksempelvis transportable kalibratorer kan tilbyde. Den er dog med sine knap 15 kilo også rimelig transportabel.
Dens stabilitet er ned til +/-0,005°C (0,03°C max).
Som med Beamex FB typen kan MB også udføre automatiske kalibreringer, når den er koblet sammen med en af Beamex MC6 kalibratorerne. Man kan dermed igangsætte automatiserende, dokumenterende kalibreringsprocesser og lade kalibratorerne håndtere kalibreringen og elektronisk styre stabiliteten og dokumentationen af kalibreringen. Dette kan være med til at eliminere usikkerheder der kan være ved en manuelt udført kalibrering. Det sikrer også en mere ensartet gentagelse af kalibreringspunkter.
Beamex MB kan leveres med en flight case der gør den lettere at have med, samt RS232 kabel og værktøjer til at indsætte og udtage indsatse med.