Beamex CMX Calibration Management System er en database over referenceudstyr og udstyr der skal kalibreres, herunder blandt andre instrumenter til måling af temperatur, tryk, flow, niveau og kan også leveres med en professionel skabelon til kalibrering af vægte med gentagelsestest, excentricitetstest med videre.
I Beamex CMX har man sine instrumenter registreret med dertilhørende kalibreringsprocedurer, tolerance, kalibreringspunkter, områder og så videre. Man kan lave manuelle indtastninger af resultater direkte i softwaren, men man får mest ud af det ved at koble det sammen med Beamex MC2-, MC4- og MC6 kalibratorer, med hvilke man kan lave fuldt dokumenterede elektroniske kalibreringer.
Man finder eksempelvis det instrument, der skal kalibreres, overfører det til en kalibrator. Tager kalibratoren med i felten, hvor dette kræves. Udfører kalibreringen og efterfølgende uploader den til CMX – fuldt dokumenteret med automatisk udregning af usikkerhed.
Beamex CMX understøtter også kommunikation med tablet PC (Google og MS). Man kan overføre kalibreringsprocedurer trådløst og til tablets, der ikke nødvendigvis er på geografisk samme lokation (service firmaer og andre).
CMX kan integreres til overliggende vedligeholdelsessystemer og kan valideres i henhold til FDA 21CFR Part11 i pharmaindustrien.