Hos Tech forhandler vi flap-type flowmetre fra Kirchner und Tochter i et bredt udvalg af materialer og størrelser. Flap-type flowmetre er robuste, pålidelige flowmålere, der viser den aktuelle volumetriske flowrate i rørsystemer. Målerne kan installeres både horisontalt og vertikalt. Vi ser ofte denne type flowmålere anvendt til sprinklersystemer eller sprinkleranlæg i forbindelse med brandsikkerhed.
Anvendelse:
Flap-type flowmetrene er egnet til flowmåling i de fleste procesmedier, f.eks. vand, syre, base eller olie. Flowmålerne kan fås i størrelser fra DN15 til DN200 og til anvendelse ved temperaturer op til 150 oC. Nøjagtigheden for flaptype metre er 5% af måleområdet, hvor måleområdet spænder fra 0,2 til 300 m3/h. Kontakt en af vores specialister for at finde den flowmåler, der er bedst tilpasset den enkelte opgave.
Virkemåde:
I denne type flowmetre er der placeret en ”flap” inde i metret, hvis orientering afhænger af flowraten. For gennemsigtige væsker er det muligt direkte at omsætte flappens position til en flowrate, mens for uklare væsker vil der være en magnet integreret i flappen, som bevæger pil på et eksternt display.
Flowmålerne kan fås med grænseværdi-switches som tilvalg. Disse switches udløser et signal, når en bestemt værdi måles (enten en øvre eller nedre grænseværdi). Desuden kan flap-type målerne også fås med analogt udgangssignal (4 … 20 mA) og i ATEX-sikrede design.