LEO 5 er det yderst nøjagtige og præcise manometer med datalogger funktion fra Keller til måling af både tryk og temperatur. Manometret kan måle op til 5000 gange pr. sekund, opnå en nøjagtighed på op til 0,05% af måleområdet og opbevare et stort antal datapunkter, der nemt kan overføres til en computer. LEO 5 fås også i en BT-version, hvilket gør det muligt at tilslutte manometret til en enhed (f.eks. en computer) via Bluetooth.
Med sit robuste, vandtætte hylster af rustfrit stål og sikkerhedsglas er LEO 5 egnet til kalibrering og trykmåling i industrien såvel som i laboratoriet. LEO 5 har et indbygget genopladeligt batteri, der oplades via USB-indgangen. Ved normal brug af manometret (2 målinger pr. sekund) kan en batterilevetid på op til 2000 timer opnås.
LEO 5 har to tilstande:
- PEAK-OFF: Her måles tryk to gange pr. sekund. Ved denne type måling opnås den højeste nøjagtighed.
- PEAK-ON: I PEAK-ON tilstanden måles trykket 5000 gange pr. sekund. Herefter udregner manometret det mindste (PMin) og største (PMax) tryk målt hvert sekund. Udover disse min- og max-værdier bliver aktuelt tryk (P1) og temperatur (TOB1) også gemt op til en gang pr. sekund. PEAK-ON gør det altså muligt at følge trykudviklingen for processer, der forløber over kort tidsskala.
LEO 1 styres via to taster. Den venstre tast (SELECT) vælger en funktion, mens den højre tast (ENTER) aktiverer den valgte funktion eller trykenhed. Den højre tast bruges også til at vælge mellem Max- og Min-værdien, der kan vises nederst på displayet.
Tryksensoren har følgende funktioner:
- TÆND: LEO 5 tændes ved at trykke på SELECT tasten.
- RESET: Max- / min-værdien sættes til det aktuelle tryk.
- OFF: Instrumentet slukkes.
- Rec ON / OFF: Starter / slutter optagelse af målepunkter. Konfigurationer for måleinterval, starttid mm. styres via Kellers computersoftware.
- PEAK ON / OFF: Aktiverer / deaktiverer PEAK-mode, hvor tryk måles 5000 gange pr. sekund. Når PEAK-mode ikke er aktiveret måles tryk 2 gange pr. sekund.
- RF-BT: Tænder / slukket for Bluetooth modulet. Dette gælder kun for Bluetooth-versionen af LEO 5.
- ZERO SET: Sætter det aktuelle tryk til at være nulpunkt (reference).
- ZERO RES: Sætter nulpunktet til at være det fabriksindstillede nulpunkt.
- CONT ON / OFF: Aktiverer / deaktiverer automatisk-sluk-funktionen, der sørger for at slukke instrumentet efter 15 minutter.
LEO 5 fås i en række forskellige standard trykområder (se nedenstående specifikationer eller databladdet),men det er også muligt at bestille trykmåleren til brugerdefinerede trykområder. Desuden kan LEO 5 fås med forskellige procesforbindelser. Dette er uddybet i nedenstående specifikationer samt i databladdet.
Følgende enheder kan vælges: [bar], [mbar], [Pa], [hPa], [kPa], [MPa], [PSI], [mH2O], [cmH2O], [inH2O], [ftH2O], [mmHg], [inHg], [kp/cm2]. Herudover er det muligt at oprette op til fem brugerdefinerede enheder.